St. Bededag 2025: Er det helligdag? Dato og traditioner

Store Bededag er ikke længere en helligdag i Danmark — men den 16. maj 2025 samles danskerne stadig om lune hveder. Her er det fulde overblik over datoen, afskaffelsen og de traditioner, der holder ved.

Dato i 2025: 16. maj · Indført: 1686 · Afskaffet som helligdag: 2024 · Definition: Fjerde fredag efter påske

Tabellen nedenfor sammenfatter de vigtigste nøglefakta om Store Bededag fra 1686 til i dag.

Er Store Bededag en helligdag i 2025?

Nej. Store Bededag er ikke længere en helligdag i Danmark. Fra og med 2024 blev dagen afskaffet som helligdag efter en vedtagelse i Folketinget den 28. februar 2023 (Regeringen). I 2025 falder dagen på fredag den 16. maj — en helt almindelig arbejdsdag.

Status efter afskaffelse

Afskaffelsen betyder, at 16. maj 2025 er en normal arbejdsdag for de fleste. Folketinget vedtog lovforslag L 13, der fjernede dagen fra listen over helligdage. Lov nr. 214 af 6. marts 2023 fastlagde de konkrete konsekvenser ved afskaffelsen (Folketingstidende). Ordningen sikrer, at løn for ekstra arbejdstid på dagen gælder fra 2024.

Fri eller arbejdsdag?

For ansatte betyder afskaffelsen, at de fleste skal på arbejde — men får betaling for det. Kirkerne holder stadig gudstjenester på dagen, og lokale sogne markerer fortsat begivenheden. Sjelle Kirke planlægger eksempelvis torsdag den 15. maj 2025 en gudstjeneste efterfulgt af hveder (Skivholme Kirke).

Det økonomiske råderum er siden 2023 opjusteret med 120 mia. kr., hvilket udfordrer den oprindelige begrundelse for afskaffelsen.

Hvad er Store Bededag?

Store Bededag er en dansk helligdag, der faldt på den fjerde fredag efter påske — tre uger før pinse. Dagen blev indført i 1686 som en ekstraordinær almindelig bededag og overlevede reformationen samt alle senere reformbevægelser indtil 2023 (Nationalmuseet).

Oprindelse og definition

Dagen blev indført i 1686 af biskop Hans Bagger på Sjælland som en af tre bede- og bodsdage (Skivholme Kirke). Oprindeligt var formålet at bede om et godt vejr under høsten og en stabil forsyning af årets afgrøder. I landbrugssamfundets Danmark var dagen afgørende for bøndernes udkomme.

Placering i kalenderen

I 2025 er placeringen bestemt af påskedatoen: Store Bededag falder på fredag den 16. maj. Dette placerer dagen mellem påske og pinse, præcis som traditionen foreskriver.

Den dag, der engang styrede høstens udkomme, er nu en almindelig fredag — men kalenderen minder stadig om dens placering.

Hvorfor fejrer vi Store Bededag?

Fejringen af Store Bededag hang sammen med landbrugets behov. I et samfund, hvor vejret og høsten var altafgørende, indtog man dagen med bønner om et godt år. Den religiøse betydning har ændret sig over tid, men den folkelige tradition har holdt ved.

Historiske grunde

Oprindeligt var dagen en bodsdag — en dag hvor kirken opfordrede til renselse og eftertænksomhed. Over århundreder udviklede fejringen sig til at omfatte konfirmationer, familiemiddage og ikke mindst de populære hveder. Nationalmuseet beskriver dagen som en af de ældste danske helligdage med kontinuerlig tradition siden 1686.

Religiøs betydning

Den religiøse dimension har både haft bod og fejring. I nyere tid har folkekirken bibeholdt dagen som en markeringsdag med særlige gudstjenester, selvom afskaffelsen som helligdag har ændret den praktiske betydning for mange danskere.

Traditionen overlever, fordi den er blevet danskernes egen — uanset lovgivernes beslutninger.

Hvorfor spiser man hveder på Store Bededag?

Hveder er dagens mest synlige tradition — et blødt, rundstykkeagtigt brød, der serveres lunt. Selvom dagen ikke længere er helligdag, holder danskerne fast i traditionen med at spise hveder på eller omkring Store Bededag.

Traditionens oprindelse

Traditionen med hveder stammer fra en praktisk ordning: Bagere måtte ikke bage frisk brød på helligdagen. Derfor bagte de hvedeknopper torsdag aften, så familien kunne nyde dem lune dagen efter (Skivholme Kirke). Hvedebrød var tidligere sjældent og reserveret til særlige højtider, hvilket gjorde dagen ekstra festlig.

Hvornår og hvordan

Traditionelt spises hveder torsdag aften før Store Bededag. I København har traditionen “gå på volden” fulgt med — en aftenlig tur langs voldene, hvor københavnere nyder lune hveder sammen. Ifølge Nationalmuseet er det en af de mest elskede danske madtraditioner.

Brødet har overlevet lovgivernes pen — og bliver formentlig ved med at gøre det.

Hvorfor afskaffede man Store Bededag?

Afskaffelsen af Store Bededag blev vedtaget af et flertal i Folketinget i 2023 og trådte i kraft i 2024. Beslutningen har vakt betydelig debat, og der er fremsat forslag om at genindføre dagen.

Politisk beslutning

Vedtagelsen blev støttet af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og Radikale Venstre. Den officielle begrundelse var finansiering af forsvarsoprustning med et estimeret årligt råderum på 3 mia. kr. (Folketingstidende). Der var betydelig modstand: 475.000 underskrifter fra fagbevægelse og folkekirke protesterede mod afskaffelsen (Wikipedia).

Debatten om genindførelse

Siden afskaffelsen er der rejst forslag om at genindføre dagen. Beslutningsforslag B 109 fra Folketinget foreslår genindførelse fra 2027, med forhandlinger der skal afsluttes senest i 2025-26 (Folketingstidende). Et andet forslag fra SF kræver tilbagevenden i 2026.

Beslutningen har delt Danmark — og genindførelsesforslagene viser, at diskussionen langt fra er slut.

Regionale forskelle

Det er væsentligt at bemærke, at afskaffelsen kun gælder Danmark. I Grønland er dagen fortsat helligdag under navnet “tussiarfissuaq”, og på Færøerne holder man “dýri biðidagur” som helligdag. For nordboere i disse rigsdele ændres der intet — den fjerde fredag efter påske er stadig fri.

Rigsfællesskabet holder fast i traditionen, selvom Danmark har valgt anderledes.

Med lovforslaget bliver store bededag til en almindelig ekstra arbejdsdag fra og med 2024.

— Regeringen (Officiel udtalelse)

Store Bededag i 2025? Er den ikke afskaffet? Svaret er både og — den er afskaffet, men traditionen lever.

— Skivholme Kirke (Kirkeblog)

For danskere, der holder af kalendertraditioner, er konsekvensen klar: 16. maj 2025 er en arbejdsdag, men hvederne spises stadig. Alternativet til genindførelse er at respektere den folkelige tradition på egen hånd — torsdag aften med lune hveder og en tur på volden for københavnere.

Relateret læsning: Børnepenge 2025 til enlig forsørger: Satser og støtte

Ofte stillede spørgsmål